News

Hvordan fungerer en FDM 3D-printer?

Hvordan fungerer en FDM 3D-printer?

Hvordan fungerer en FDM 3D-printer?

Det er et spørgsmål, vi ofte får – især fra kunder, der er nye i 3D-print-verdenen.
I videoen herunder forklarer Dennis det hele på en letforståelig måde:

Hvad betyder FDM?

FDM står for Fused Deposition Modeling, og er den mest udbredte teknologi inden for 3D-print til både hobby og erhverv. Den bygger objekter op lag for lag ved at smelte og ekstrudere plastikfilament.

Eksempel: Bambu Lab – A1

I videoen tages der udgangspunkt i en Bambu Lab – A1, men det grundlæggende princip er det samme på tværs af de fleste FDM 3D-printere.

Hvordan fungerer processen?

FDM-printere fungerer ved at føre filamentet gennem et printhoved.
I printhovedet sidder der en extruder – det er en lille motor, som trækker filamentet fra spolen og ned i det opvarmede område.

Nederst i printhovedet sidder en dyse, også kaldet en nozzle, eller hotend. Her bliver plasten opvarmet til den ønskede temperatur, så den smelter og kan presses ud i en tynd stråle.

Lag på lag – sådan bygges emnet op

Når filamentet er smeltet, begynder printeren at lægge det ned lag for lag.
Du kan forestille dig det som en tusch, der tegner en streg på et stykke papir – men i stedet for kun at tegne ét lag, fortsætter printeren med at lægge lag ovenpå lag, indtil du har et færdigt, tredimensionelt emne.

Dette gør det muligt at skabe alt fra funktionelle reservedele og gadgets til prototyper og dekorative objekter.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på, hvordan du selv kan komme i gang?
Lær meget mere om 3D-printere i vores læringsunivers, læs vores guides til valg af filament eller kom godt i gang med et pakkeprodukt, der indeholder alt, du skal bruge for at komme i gang med 3D-printning.

Tidligere
Vedligeholdelse af Creality - K1-serien
Næste
Er det dyrt at 3D-printe?
Emil Sahlin
Ejer og 3D specialist

Emil Sahlin

Emil Sahlin har siden 2012 været en markant skikkelse inden for 3D print teknologi i Danmark. Som en af landets første forhandlere har han spillet en central rolle i introduktionen og udbredelsen af 3D printere.

Emil er ejer af 3D Eksperten, hvor han dagligt yder professionel rådgivning og vejledning til kunder, og sikrer dem de bedste løsninger inden for 3D print. Læs mere om Emil her.