Handelsbetingelser

3D Nordic ApS, der driver 3D Eksperten

CVR: 38736736
Amalienborgvej 57, 9400 Nørresundby, Danmark

E-mail: info@3deksperten.dk  |  Telefon: 30 20 22 17

Vi besvarer mails inden for 24 timer på hverdage.

Butik og kundeservice: mandag til torsdag kl. 9.00-17.00 (telefonen lukker kl. 16.45) og fredag kl. 9.00-16.30. Lukket i weekenden og på helligdage. Særlige åbningstider, fx omkring jul og ved events, kan du se her og på Google.

Vil du fortryde et køb, returnere en vare eller reklamere over en fejl?
Fortryder du et køb, så giv os besked via fortrydelsesfunktionen. Returnering, reklamation og service opretter du i vores returportal.

Fortryd aftaleGå til returportalen

Oplever du udfordringer, så skriv til info@3deksperten.dk

Handelsbetingelser for privatkunder

Disse betingelser gælder, når du handler som privatperson på 3deksperten.dk eller i vores butik.

Køb og betaling

Bestilling og aftaleAftalen indgås på dansk, og du får en ordrebekræftelse på mail.

Aftalen er indgået, når du har gennemført betalingen. Du modtager en ordrebekræftelse på mail, som du kan gemme eller printe. Er du logget ind, kan du også se dine ordrer på din konto. Aftalen indgås på dansk.

Sådan handler du trin for trin
  • Find varen, vælg antal, og tryk "Læg i kurv".
  • Gå til kurven, og tjek eller ret din bestilling.
  • Tryk "Gå til kassen", og indtast dine oplysninger.
  • Gennemse bestillingen, vælg levering og betaling, og gennemfør købet.

Leder du efter en vare, vi ikke har på siden, er du velkommen til at kontakte os. Vi gør meget for at skaffe den hjem til dig.

Priser og emballagegebyrAlle priser er inkl. moms. Emballagegebyr og fragt lægges til i kurven.

Alle priser for privatkunder er i danske kroner og inkl. moms. Emballagegebyr og fragt lægges til i kurven og fremgår, før du gennemfører købet. Priserne gælder for 1 stk., medmindre andet er angivet. For metervarer, fx kabler, er prisen pr. meter.

Vi kan ændre vores priser, fx ved ændrede indkøbspriser eller valutakurser. Det påvirker ikke en ordre, du allerede har afgivet.

Emballagegebyr (producentansvar for emballage)

Siden 1. oktober 2025 har virksomheder, der sætter emballage på det danske marked, producentansvar for emballage. Reglerne følger af emballagebekendtgørelsen, som gennemfører EU's regler om emballage. Vi betaler derfor gebyrer for den emballage, vores produkter kommer i fra producenten, fx pap, hård og blød plast, skum, pallertræ og andet emballagemateriale.

Gebyret dækker kun produktets egen emballage, ikke den forsendelsesemballage, vi pakker din ordre i. Det er et gebyr fra 3D Eksperten og ikke en offentlig afgift.

  • I webshoppen beregnes gebyret ud fra de varer, du køber. Det tilføjes automatisk i kurven som en særskilt linje med navnet "Emballagegebyr", fremgår af totalprisen, før du betaler, og kan ikke fravælges.
  • I vores butik tilføjes et fast emballagegebyr på 3 kr. automatisk til hvert køb ved betalingen, uanset hvor mange varer du køber.
  • Fortryder du dit køb, refunderer vi emballagegebyret sammen med varen.
Customers outside the EU

Danish VAT is not charged on exports outside the EU. You may have to pay import duty and VAT in your own country. The price in the checkout is updated when you select your country.

BetalingKort, MobilePay, Klarna og Anyday. Ingen betalingsgebyrer.

Du kan betale med Visa/Dankort, Mastercard og andre gængse betalingskort via Pensopay, samt med MobilePay, Klarna og Anyday. Vi opkræver ikke gebyr for betaling. Beløbet reserveres, når du bestiller, og hæves først, når varen sendes. Vi kan aldrig hæve mere, end du har godkendt.

Klarna

Med Klarna kan du fx betale senere eller dele betalingen op. Klarnas vilkår vises, når du vælger Klarna ved betalingen. Returnerer du varen, krediterer vi beløbet i Klarna.

Anyday

Første rate trækkes, når varen sendes. Derefter betaler du din månedlige rate den sidste hverdag i de følgende tre måneder. Der er ingen gebyrer eller renter, hvis du betaler til tiden. Returnerer du dit køb, stopper aftalen med Anyday automatisk.

Bankoverførsel og sikkerhed

Betaler du med bankoverførsel, er du ikke omfattet af indsigelsesordningen. Alle betalinger sker via en krypteret forbindelse, og vi har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger.

Levering

Levering og fragtFri fragt til GLS-pakkeshop over 399 kr. Lagervarer sendes inden for 1-2 hverdage.

Lagervarer sendes normalt inden for 1-2 hverdage. Vi sender ikke pakker i weekenden. Vi har risikoen for varen, indtil du har modtaget den. Er pakken beskadiget ved levering, så tag billeder og kontakt os hurtigst muligt.

Fragtpriser og fri fragt

Vi sender fragtfrit til en valgfri GLS-pakkeshop i Danmark, når du bestiller for over 399 kr. Tilbuddet gælder ikke levering til privat- eller erhvervsadresse, udlandet, Grønland, Færøerne og ikke-brofaste øer, hvor der gælder særlige fragtpriser. Fragtprisen fremgår, før du gennemfører købet.

Leveringstid og delleveringer

Er der længere leveringstid på en vare, står det ved varen. Medmindre andet er aftalt, leverer vi senest 30 dage efter bestillingen.

Indeholder din ordre varer med længere leveringstid, kan vi sende den i flere dele mod et gebyr på 50 kr. pr. dellevering. Kontakt os på info@3deksperten.dk eller 30 20 22 17.

Pakker der ikke bliver hentet

Pakker til en pakkeshop skal hentes inden for 7 dage. Bliver pakken ikke hentet, opkræver vi et returgebyr på 60 kr. Læs mere under Har du ikke nået at hente din pakke?

Fragtfirmaer

Vi sender med GLS, PostNord og Danske Fragtmænd. Du kan læse om modtagelse hos GLS, PostNord og Danske Fragtmænd.

Afhentning i butikkenHent din ordre, når du har fået besked om, at den er pakket.

Du kan vælge at hente din ordre i vores butik i Nørresundby. Når du får en mail om, at ordren er pakket, kan du hente den inden for vores åbningstider.

Fortrydelse, retur og reklamation

Fortrydelsesret14 dage fra modtagelse. Giv besked via vores fortrydelsesfunktion.

Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb på 3deksperten.dk. Fristen løber fra den dag, du modtager varen, eller den sidste del, hvis ordren leveres i flere dele.

Du fortryder ved at give os en klar besked inden fristen, nemmest via vores fortrydelsesfunktion. En mail til info@3deksperten.dk er også gyldig, og du kan bruge standardfortrydelsesformularen, men det er ikke et krav. Det er ikke nok at nægte at modtage pakken eller lade være med at hente den. Når du har givet besked, har du 14 dage til at sende varen retur.

Vi bytter ikke varer. Ønsker du en anden vare, returnerer du den første og lægger en ny ordre.

Returfragt og returadresse
  • Du betaler selv for returforsendelsen. Bruger du returlabelen fra vores returportal, trækker vi prisen fra i tilbagebetalingen: 60 kr. for en almindelig pakke. Større varer som 3D-printere sendes på EU-palle til en anslået pris på 1.000 kr. Den endelige pris afhænger af størrelse og vægt, og du får den oplyst, før forsendelsen bestilles.
  • Sender du med dit eget fragtselskab eller din egen label, sker det for din egen regning og risiko, så gem kvitteringen og track-and-trace.
  • Pak varen forsvarligt, gerne i den originale emballage, og send alt tilbehør, manualer og dele med. Til 3D-printere anbefaler vi den originale emballage og eventuelt pallefragt.
  • Vi modtager kun pakker, der leveres direkte til vores adresse. Vi henter ikke pakker i pakkeshops, heller ikke hvis pakken bliver omdirigeret til en pakkeshop undervejs.
  • Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
3D Nordic ApS
Amalienborgvej 57
9400 Nørresundby
Danmark
Må jeg prøve varen?

Ja. Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik, og du må gerne åbne emballagen. Bruger du varen ud over det, der er nødvendigt for at se, hvordan den er og virker, hæfter du for den værdiforringelse, det giver. For en 3D-printer betyder det, at du gerne må pakke den ud og se den efter, men at printning, montering af opgraderinger eller andre ændringer er brug.

Når vi modtager varen, vurderer vi den konkret. Følgende kan give en værdiforringelse, som vi fratrækker i tilbagebetalingen:

  • Den originale emballage mangler, eller den er beskadiget ud over, hvad der er nødvendigt for at åbne den.
  • Varen lugter, fx af røg, parfume eller husdyr. Det giver typisk en væsentlig værdiforringelse, fordi varen ikke kan sælges igen som ny.
  • Varen har ridser, skader, spor efter brug, eller der mangler tilbehør eller dele.

Beløbet svarer til den faktiske værdiforringelse. I særlige tilfælde kan det betyde, at du kun får en mindre del af købsbeløbet retur.

Tilbagebetaling

Vi tilbagebetaler varens pris samt emballagegebyret.. Har du brugt vores returlabel, trækkes prisen for den fra, og eventuel værdiforringelse trækkes også fra.

Vi tilbagebetaler senest 14 dage efter din besked om fortrydelse, men det kræves, at vi har modtaget varen på vores returlager. Pengene overføres uden gebyrer til det betalingsmiddel, du brugte. Har du betalt med Klarna eller Anyday, krediteres beløbet der.

Køb i vores fysiske butik

Ved køb i vores butik er der ingen lovbestemt fortrydelsesret. Returnering kan kun ske efter aftale med personalet.

Reklamation over fejl og mangler24 måneders reklamationsret. Vent på vores GLS-label, før du sender varen.

Du har 24 måneders reklamationsret fra levering. Er varen fejlbehæftet, kan du efter omstændighederne få den repareret eller ombyttet, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage. 

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt.

Sådan reklamerer du
  • Opret sagen i returportalen eller skriv til info@3deksperten.dk.
  • Oplys dit ordrenummer eller fakturanummer, og beskriv fejlen så præcist som muligt. Vedhæft billeder og gerne video.
  • Gælder det en 3D-printer, skal du vedlægge et billede af serienummer- eller label-skiltet.
  • Send ikke varen, før vi har vendt tilbage. Er reklamationen berettiget, sender vi dig en GLS-returlabel, og vi betaler fragten. Du afleverer pakken i en GLS-pakkeshop.
  • Har du allerede sendt varen på anden vis, refunderer vi rimelige fragtudgifter svarende til, hvad forsendelsen ville have kostet med vores label.
  • Pak varen forsvarligt, gerne i den originale emballage.
Hvad er ikke en fejl?

Almindeligt slid, overlast, forkert brug, uheld og skader, du selv er skyld i, er ikke omfattet af reklamationsretten.

En 3D-printer har sliddele, der naturligt bliver slidt ved brug, blandt andet lejer, stænger og andre bevægelige dele, dyser, hotends, heated bed og byggeplader med tilhørende glas eller belægning. At de bliver slidt ved normal brug er ikke en fejl. Er en sliddel derimod defekt fra fabrikken, er den omfattet af reklamationsretten.

Egne ændringer og reparationer

Skifter du selv dyse, hotend, varmeelement eller andre dele, er fejl og skader, der skyldes udskiftningen, ikke omfattet af reklamationsretten. Det gælder fx lækager efter et dyseskifte eller kortslutning af varmeelementet, og hvis du bruger dele, der afviger fra de originale i materiale eller længde. Er arbejdet udført på et af 3D Ekspertens værksteder, dækker vi det.

ServicesagerUdfyld serviceformularen, før du sender din printer.
  • Skal din 3D-printer til service, skal du først udfylde serviceformularen.
  • Send ikke SD-kort, filament eller andre løse dele med.
  • Pak printeren forsvarligt, gerne i den originale emballage, og send den direkte til vores adresse under Returfragt og returadresse. Vi henter ikke pakker i pakkeshops.
  • 3D Nordic Aps er ikke ansvarlig for transportskader på material som er indsendt uden original emballage. Dette sker på eget ansvar i både indsendelse og returforsendelse - med mindre andet er skriftligt aftale med kundeservice/teknik.
Har du ikke nået at hente din pakke?Hent den inden 7 dage, ellers opkræver vi et returgebyr på 60 kr.
  • Pakker til en pakkeshop skal hentes inden for 7 dage. Bliver pakken ikke hentet, opkræver vi et returgebyr på 60 kr.
  • Vil du have varen sendt igen, betaler du fragten for den nye forsendelse plus returgebyret. Gratis fragt kan ikke bruges til genforsendelsen. Kontakt info@3deksperten.dk, så får du en pris.
  • Vil du i stedet fortryde købet, skal du give os besked inden for fortrydelsesfristen.
StandardfortrydelsesformularValgfri. Du kan også bruge vores fortrydelsesfunktion eller skrive en mail.

Udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde aftalen.

Til: 3D Nordic ApS, Amalienborgvej 57, 9400 Nørresundby, info@3deksperten.dk

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*) / levering af følgende tjenesteydelser (*):

Bestilt den (*) / modtaget den (*):
Ordrenummer:
Forbrugerens/forbrugernes navn:
Forbrugerens/forbrugernes adresse:
Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:

(*) Det ikke relevante udgår.

Rabatter og fordele

Rabatter og prismatchNyhedsbrevsrabat og prismatch på udvalgte mærker.

Som ny kunde kan du få rabat på udvalgte varer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter, "ja tak"-tilbud, udvalgte produkter og kampagner. Ved rammeaftaler og større leverancer kan der aftales særlige rabatter.

Betingelser for prismatch

Vi prismatcher flere mærker, når butikken, vi skal matche:

  • har produktet på lager i Danmark,
  • er en dansk forhandler med dansk CVR-nummer,
  • ikke sælger produktet som forudbestilling.

Send et link til produktet til info@3deksperten.dk.

GavekortGyldige i 2 år fra købsdatoen.

Gavekort er gyldige i 2 år fra købsdatoen.

PriceRunner KøbsgarantiDækning op til 50.000 kr. for registrerede PriceRunner-medlemmer.

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti, som dækker op til 50.000 kr., hvis noget går galt med dit køb. Garantien er gratis og gælder for registrerede medlemmer af PriceRunner. Kom du ind på vores side via PriceRunner uden at være medlem, kan du stadig blive dækket, hvis du registrerer dig inden for 60 minutter efter købet.

Hvad dækker garantien?

Garantien dækker fx ødelagte varer, udeblevet levering, manglende varer ved levering og forkerte eller fejlbehæftede varer. Ordren skal være adresseret til dig som privatperson. Erstatningen dækker anskaffelsespris, fragt og direkte økonomisk tab. På PriceRunner kan du se, hvilke kategorier der ikke er dækket, og de gældende vilkår. Garantien er et supplement og begrænser ikke dine rettigheder efter købeloven.

Øvrigt

Produktinformation, billeder og AIMindre afvigelser fra billederne kan forekomme. AI-billeder er mærket.

De fleste varer er lagervarer. Enkelte varer kan være midlertidigt udsolgt, og ældre varer kan udgå. Er en vare udsolgt efter din bestilling, kontakter vi dig.

Producenterne opdaterer løbende deres produkter, så der kan være mindre afvigelser mellem billederne og den vare, du modtager, fx i farve, design eller tilbehør.

Brug af AI

Vi bruger kunstig intelligens (AI) som hjælp til at skrive og oversætte tekster og til at lave eller redigere visse billeder. Alle tekster bliver gennemlæst og godkendt af en medarbejder. Billeder og video, der er lavet eller væsentligt ændret med AI, er mærket ved billedet. Produktets egenskaber, tilbehør og udseende fremgår altid af produktbeskrivelsen og de tekniske data.

Sikker brug af din 3D-printerBrug altid printeren under opsyn.

En 3D-printer arbejder med høje temperaturer. Brug den altid under opsyn, og følg producentens brugervejledning. Opstår der et fejlprint, skal printeren stoppes, og fejlen udbedres, før du fortsætter. Vi er ikke ansvarlige for skader, der skyldes, at printeren har kørt uden opsyn, eller at den er brugt i strid med producentens anvisninger, medmindre skaden skyldes en fejl ved selve produktet.

KlageSkriv til os først. Du kan også klage via forbrug.dk.
Er du utilfreds med dit køb, bedes du først kontakte os på info@3deksperten.dk, så vi har mulighed for at finde en løsning.
Kan vi ikke finde en løsning, kan du som privatkunde indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus.
Du kan finde information om klageprocessen og den relevante klageinstans på forbrug.dk
Persondata og cookiesLæs hvordan vi behandler dine oplysninger.

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne gennemføre og levere dit køb. Du kan læse alt om, hvilke oplysninger vi behandler, hvem vi deler dem med, og hvilke rettigheder du har, i vores privatlivs- og cookiepolitik længere nede på siden.

Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Disse betingelser gælder, når du handler som virksomhed, offentlig institution eller forening.

Aftale og priser

1. Anvendelse og gyldighedBetingelserne gælder, medmindre andet er aftalt skriftligt.

1.1 Alle leverancer fra 3D Eksperten sker efter disse betingelser, medmindre andet er aftalt skriftligt.

1.2 Købers egne vilkår i bestillinger m.v. gælder kun, hvis 3D Eksperten har accepteret dem skriftligt.

1.3 Brugsvejledninger, manualer, MSDS/SGS-rapporter og andre guides kan være på andre sprog end dansk. Der vil altid være en engelsk version fra 3D Eksperten eller producenten. Det er købers ansvar at sikre en oversættelse, hvis det er nødvendigt.

1.4-1.6 Sikkerhed og arbejdsmiljø

1.4 3D-printere skal bruges under opsyn for at forhindre skader på printeren og dens omgivelser. Køber bærer ansvaret for skader som følge af fejlprint, nedbrud, brand m.v., hvis printeren har kørt uden opsyn. Opstår der et fejlprint, skal printeren stoppes, og fejlen udbedres.

1.5 Vi anbefaler altid korrekt godkendt udsugning ved professionel brug af 3D-print. Det beskytter omgivelserne og brugerne mod ultrafine partikler (UFP), fx ved forkert brug eller temperaturfejl.

1.6 Arbejdstilsynet har i dag få retningslinjer for brug af termoplast i 3D-print. Det er arbejdsgiverens ansvar at vurdere behovet for procesventilation og et separat lokale til 3D-printere.

1.7 Særlige bestillinger, fx 3D-printere af meget høj værdi (over 100.000 kr.) og større mængder filament, som ikke er normale lagervarer, kan ikke returneres eller annulleres, når bestillingen er sat i gang. Reklamationer på særlige bestillinger håndteres i samarbejde med producenten og udbedres efter behov inden for rammerne af punkt 7.

2. AftaleVia webshoppen eller skriftligt via kundeservice.

2.1 Aftale indgås ved bestilling i webshoppen eller skriftligt via info@3deksperten.dk.

3. Priser og emballagegebyrPriser ekskl. moms. Emballagegebyr som særskilt linje.

3.1 Alle priser for erhvervskunder er ekskl. moms.

3.2 Den endelige pris fremgår af fakturaen, tillagt moms, afgifter, emballagegebyr, fragt og eventuelle andre gebyrer.

3.3 3D Eksperten kan regulere aftalte priser for varer, der endnu ikke er leveret, ved valutakursændringer, prisstigninger fra leverandører, stigende råvarepriser, lønændringer, offentlige indgreb eller lignende.

3.4 3D Eksperten er omfattet af producentansvar for emballage. Til alle ordrer lægges et emballagegebyr, der dækker produktets emballage fra producenten, fx pap, plast, skum og pallertræ. Gebyret dækker ikke forsendelsesemballagen. Det fremgår som en særskilt linje i kurven og på fakturaen og kan ikke fravælges.

Levering og betaling

4. Levering og transportskaderOrdrer inden kl. 10 sendes samme dag. Levering DDP på dansk adresse.

4.1 Ordrer modtaget inden kl. 10.00 sendes samme dag, hvis køber ønsker det og varen er på lager. Køber får besked, hvis leveringen forsinkes.

4.2 Levering sker normalt med GLS. 3D Eksperten kan frit skifte fragtleverandør.

4.3 Medmindre andet er aftalt, sker levering DDP til dansk adresse.

4.4 Forsinket levering giver ikke køber ret til at annullere købet.

4.5 Ved levering på paller skal køber aflevere det samme antal byttepaller til fragtmanden. Ellers faktureres pallerne efterfølgende.

4.6 Transportskader

Er en vare beskadiget under transporten, skal skaden dokumenteres med billeder og sendes til info@3deksperten.dk uden ugrundet ophold efter modtagelsen, med oplysning om hvilke varer der er beskadiget. Kundeservice behandler sagen og sørger for erstatningslevering.

4.7 Fragtfirmaernes vilkår

For modtagelse henvises til vilkårene hos GLS, PostNord og Danske Fragtmænd.

5. Betaling og ejendomsforbeholdLeverandørservice eller faktura efter aftale. EAN-faktura for offentlige institutioner.

5.1 Betaling sker via leverandørservice, medmindre andet er aftalt. Virksomheder kan også betale med faktura via en erhvervsaftale. Offentlige institutioner kan betale med EAN-faktura, som vælges ved checkout. Betalingsbetingelserne fremgår af aftalen eller fakturaen.

5.2 Betales der ikke til tiden, kan 3D Eksperten beregne morarente på 1,5 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

5.3 Køber må ikke tilbageholde betaling som sikkerhed for modkrav vedrørende andre leverancer. Det betragtes som væsentlig misligholdelse.

5.4 3D Eksperten har ejendomsretten til leverede varer, indtil købesummen er betalt fuldt ud.

Retur, fejl og ansvar

6. ReturneringKun efter skriftlig aftale og i original, ubrudt emballage.

6.1 Der er ingen returret, medmindre det er aftalt skriftligt før bestillingen. Det gælder også bestillingsvarer med forlænget leveringstid og særlige bestillinger, jf. punkt 1.7.

6.2 Aftalte returneringer skal sendes i original, ubrudt emballage for købers regning og risiko via vores returportal.

6.3 Ved køb i vores fysiske butik er der ingen returret, medmindre andet er aftalt med personalet.

7. Fabrikationsfejl og serviceaftaler12 måneders dækning af fabrikationsfejl. Mere dækning via serviceaftale.

7.1 Købelovens regler om mangler og reklamation for handelskøb gælder ikke for køb efter disse betingelser. I stedet gælder bestemmelserne nedenfor.

7.2 3D Eksperten dækker fabrikationsfejl i 12 måneder fra levering. En fabrikationsfejl er en fejl i materialer eller udførelse, som var til stede ved leveringen. En dækket fejl udbedres ved reparation eller omlevering efter 3D Ekspertens valg. Køber har ikke ret til at hæve købet, kræve afslag eller kræve erstatning.

7.3 En fabrikationsfejl skal meddeles skriftligt til info@3deksperten.dk uden ugrundet ophold, efter at den er opdaget, med ordrenummer, beskrivelse af fejlen, billed- eller videodokumentation og et billede af serienummeret.

7.4 Hvad er ikke dækket?

Dækningen omfatter ikke normalt slid på sliddele som lejer, stænger og andre bevægelige dele, hotends, dyser, heated bed, byggeplader samt tilhørende glas og belægning. Den omfatter heller ikke fejl som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse, overlast, uheld, egne ændringer eller reparationer eller brug af uoriginale reservedele.

7.5 Serviceaftaler

Ønsker køber dækning ud over dette, fx løbende service, udvidet dækning eller hurtigere responstid, tilbyder 3D Eksperten serviceaftaler. Kontakt info@3deksperten.dk for et tilbud.

7.6 Indlevering til service og reparation

En 3D-printer, der indleveres eller sendes til service eller reparation, skal pakkes i original eller anden forsvarlig emballage. Køber har ansvaret for emballagen. Ønsker køber, at vi sender printeren retur, selv om der ikke er forsvarlig emballage, bærer køber risikoen for fragtskader. Vi anbefaler pallefragt (EU-palle) med PostNord, betalt af køber.

8. AnsvarsbegrænsningIntet ansvar for indirekte tab og følgeskader.

8.1 3D Eksperten er ikke ansvarlig for følgeskader eller indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste og tab af data, som opstår i forbindelse med en aftale efter disse betingelser, herunder i forbindelse med 3D-printere, materialer og elektronik.

8.2 Begrænsningerne i punkt 7 og 8 gælder ikke, hvis 3D Eksperten har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, eller hvis fejlen var kendt af 3D Eksperten ved leveringen. De begrænser heller ikke 3D Ekspertens ansvar efter produktansvarsloven.

Juridisk

9. Force majeure, ugyldighed og tvisterDansk ret og Retten i Aalborg.

9.1 3D Eksperten kan annullere ordrer eller udskyde levering og er fri for ansvar for manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes forhold uden for 3D Ekspertens rimelige kontrol. Det gælder fx krig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, omfattende arbejdskonflikter, brand og lignende forhold, som ikke kunne forudses, da aftalen blev indgået.

9.2 Er en eller flere bestemmelser i disse betingelser ugyldige, påvirker det ikke de øvrige bestemmelser.

9.3 Tvister afgøres efter dansk ret. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved Retten i Aalborg.

Privatlivs- og cookiepolitik

Sådan behandler 3D Nordic ApS (CVR 38736736, Amalienborgvej 57, 9400 Nørresundby) som dataansvarlig dine personoplysninger, når du handler hos os, kontakter os, tilmelder dig vores nyhedsbrev eller besøger 3deksperten.dk. Kontakt: info@3deksperten.dk eller 30 20 22 17.

Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorforKun det, der er nødvendigt for at levere, betjene og informere dig.
Formål Oplysninger Retsgrundlag
Gennemføre og levere dit køb Navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ordre- og betalingsoplysninger, IP-adresse Opfyldelse af aftalen (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)
Bogføring Ordre-, faktura- og betalingsoplysninger Retlig forpligtelse efter bogføringsloven (art. 6, stk. 1, litra c)
Kundeservice, retur og reklamation Kontaktoplysninger, ordreoplysninger, din henvendelse, billeder og video Opfyldelse af aftalen og vores legitime interesse i at hjælpe dig (litra b og f)
Nyhedsbrev E-mail, navn og din interaktion med nyhedsbrevet Dit samtykke (litra a)
Statistik og markedsføring via cookies Cookie-id'er, adfærd på siden, IP-adresse Dit samtykke (litra a)
Forebygge svindel og sikre betalinger Ordre- og betalingsoplysninger, IP-adresse Vores legitime interesse (litra f)

Vi behandler ikke følsomme personoplysninger om dig.

Hvem vi deler oplysninger medKun med leverandører, der hjælper os med at drive webshoppen.

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi deler dem kun med leverandører, der behandler dem på vores vegne (databehandlere), eller som selvstændigt skal bruge dem for at levere en ydelse til dig. Vi har indgået databehandleraftaler, hvor det kræves.

  • Webshop og systemer: Shopify (webshop), Microsoft (Business Central, Outlook og Microsoft 365), lagersystem.dk (lager og returportal) samt vores eksterne lager.
  • Betaling: Pensopay, MobilePay, Klarna og Anyday.
  • Fragt: GLS, PostNord og Danske Fragtmænd.
  • Nyhedsbrev: Klaviyo.
  • Statistik og annoncering: Google og Meta, kun hvis du har givet samtykke til cookies.
  • Revision og regnskab: Beierholm.
  • Markedsføring: Vores marketingbureau, der hjælper med nyhedsbreve og annoncer.

Klarna og Anyday behandler også dine oplysninger som selvstændigt dataansvarlige, fx til kreditvurdering. Du kan læse deres privatlivspolitikker, når du vælger betalingsmetoden.

Overførsel til lande uden for EUEnkelte leverandører har servere i USA.

Nogle af vores leverandører, blandt andet Shopify, Klaviyo, Google og Meta, kan behandle oplysninger i USA eller andre lande uden for EU. Overførslen sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, som skal sikre et beskyttelsesniveau svarende til det i EU.

NyhedsbrevDu kan altid afmelde dig med ét klik.

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, sender vi dig tilbud og nyheder via Klaviyo. Vi måler, hvilke links der bliver klikket på, og hvornår, så vi kan gøre indholdet mere relevant. Links i nyhedsbrevet går derfor via Klaviyos domæne trk.klclick.com.

Du kan altid afmelde dig via linket nederst i hvert nyhedsbrev eller ved at svare på mailen. Så sletter vi dig fra listen.

CookiesStatistik- og marketingcookies bruges kun med dit samtykke.

Cookies er små tekstfiler, der gemmes i din browser, når du besøger vores side. Vi bruger tre typer:

  • Nødvendige cookies får siden, kurven og checkout til at virke. De kræver ikke samtykke.
  • Statistikcookies, fx Google Analytics, viser os, hvordan siden bruges, så vi kan forbedre den.
  • Marketingcookies, fx Meta Pixel og Google Ads, bruges til at vise relevante annoncer og måle effekten af dem.

Statistik- og marketingcookies sættes kun, hvis du har givet samtykke i vores cookiebanner. Du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage via linket "Cookieindstillinger" nederst på siden.

Cookies udløber efter forskellige perioder, fra når du lukker browseren til op til 2 år. Du kan også slette cookies i din browser.

Hvor længe vi gemmer oplysningerneKun så længe, det er nødvendigt eller lovpligtigt.
  • Bogføringsdata, fx fakturaer, gemmes i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører, som krævet af bogføringsloven.
  • Kundeservice-, retur- og reklamationssager gemmes i op til 3 år efter, at sagen er afsluttet, svarende til forældelsesfristen.
  • Kundekonto gemmes, indtil du beder os slette den.
  • Nyhedsbrev gemmes, indtil du afmelder dig.
Sådan beskytter vi dine oplysningerKrypteret forbindelse, adgangsstyring og tavshedspligt.

Hele 3deksperten.dk kører over en krypteret forbindelse (HTTPS). Betalinger håndteres af certificerede betalingsudbydere, og vi har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger.

Kun medarbejdere, der har brug for det i deres arbejde, har adgang til dine oplysninger, og de har tavshedspligt. Papirer med personoplysninger opbevares i aflåste skabe og makuleres, når de ikke længere skal bruges.

Dine rettighederIndsigt, rettelse, sletning, indsigelse og dataportabilitet.

Du har ret til at:

  • få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig,
  • få rettet forkerte oplysninger,
  • få slettet dine oplysninger, medmindre vi skal gemme dem efter loven,
  • få begrænset behandlingen,
  • gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse,
  • få udleveret dine oplysninger i et almindeligt format (dataportabilitet),
  • trække et samtykke tilbage. Det påvirker ikke den behandling, der er sket før.

Skriv til info@3deksperten.dk eller ring på 30 20 22 17, hvis du vil bruge dine rettigheder. Vi svarer inden for en måned.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Senest opdateret: september 2026