Filamentguide - PLA
Vil du gerne lære mere om PLA og blive klogere på, hvordan du opnår de bedste resultater med netop denne filamenttype?
Så se med i videoen herunder, hvor Dennis fra 3D Eksperten giver dig en introduktion til PLA og deler sine bedste tips:
Hvad er PLA?
PLA er den mest udbredte filamenttype blandt både nybegyndere og øvede brugere.
Det skyldes, at PLA er ekstremt let at arbejde med, og det kræver ikke særlige forhold for at opnå flotte resultater.
Sammenlignet med filamenter som PETG, Nylon eller ABS, er PLA et mere tilgivende materiale. Det betyder færre fejl og nemmere opsætning – perfekt til dig, der lige er kommet i gang med 3D-print.
PLA kan med fordel printes på en åben printer eller med døren åben på en lukket printer. For optimal vedhæftning anbefaler vi lim og enten en glasplade, en tekstureret PEI-plade eller en glat PEI-plade.
Hvad egner PLA sig til?
PLA er et stift og stærkt materiale, som egner sig godt til emner som fx:
-
Pyntegenstande
-
Figurer
-
Batteriholdere
-
Modeller til hobbybrug
Dog bør PLA udelukkende anvendes til indendørs brug, da det ikke tåler UV-lys, høje temperaturer eller fugt. I sollys vil det hurtigt begynde at falme, og strukturen kan ændre sig.
Et væld af varianter og farver
PLA er ikke bare PLA – hos os finder du det i et væld af varianter og effekter.
Vi tilbyder bl.a.:
-
Silky PLA med høj glans og glat finish
-
Selvlysende PLA til sjove projekter
-
Shimmer PLA med glimmer og glød
-
PLA-CF – PLA tilsat carbon fiber for øget styrke
-
Woodfill PLA – PLA med træfyld, som giver et naturligt, træagtigt look og feel
Vil du vide mere om PLA-CF, kan du læse vores detaljerede guide her.
Er du nysgerrig på træfyldt PLA, så dyk ned i vores blogindlæg her.
Anbefalede printindstillinger
Vores generelle anbefaling til PLA-print lyder:
Der er dog lidt variation afhængigt af printer og miljø.
Bruger du fx Bambu Lab – A1 eller Creality 3D – K1, kan du med fordel printe ved ca. 240 °C, da disse maskiner ofte kører hurtigere og har højere flow.
Et godt tip: vælg Generic PLA Profile på din printer – det fungerer fremragende til langt de fleste typer PLA uden videre justering.
Klar til at prøve PLA?
PLA er uden tvivl den bedste filamenttype at starte med – og den er samtidig velegnet til mange typer hobbyprojekter.
Hos 3D Eksperten har vi et stort udvalg af PLA i spændende farver og varianter – så du altid kan finde noget, der matcher dit næste projekt. Vi anbefaler 3DE Premium PLA, som du finder her.