News

Hvilken 3D-printer er bedst?

Hvilken 3D-printer er bedst?

Hvilken 3D-printer er bedst?

Det er et spørgsmål, vi ofte får – og derfor har Dennis lavet en video, hvor han dykker ned i fordele og ulemper ved de mest populære teknologier:

Det korte svar: det kommer an på dit behov

Det er fristende at søge efter den bedste 3D-printer, men virkeligheden er, at svaret afhænger af, hvad du skal printe. Skal det være store, funktionelle emner? Eller små, detaljerede figurer? Dit behov afgør, hvilken teknologi du bør vælge.

De to mest udbredte typer 3D-printere er FDM-printere og resinprintere. Begge typer har deres styrker – og også nogle begrænsninger.

Resinprintere – til små og ekstremt detaljerede prints

Resinprintere anvender flydende resin, som hærdes lag for lag ved hjælp af lys. Det gør dem oplagte til fx figurer, smykkedesign, dental og meget fine detaljer.

Men resin er et kemisk materiale, der kræver sikker håndtering. Derfor anbefales det kraftigt, at du har adgang til god udsugning og anvender passende værnemidler, når du arbejder med resin. Efter print skal modellen desuden renses og hærdes – fx med en praktisk wash & cure-maskine, som kan klare begge dele.

FDM-printere – nemmere at bruge og perfekte til større emner

FDM-printere bygger emner op ved at smelte plasttråd, bedre kendt som filament, lag for lag. De er nemmere at komme i gang med og kræver ikke samme grad af beskyttelse eller efterbehandling som resinprintere.

FDM-teknologien egner sig godt til større funktionelle prints, prototyper, reservedele, husmodeller, beslag og meget mere. Du slipper desuden for efterbehandling, der kan være besværligt og kan ofte bruge emnet direkte efter print – især hvis du printer i PLA eller PETG.

Konklusion

Der findes ikke én “bedste” 3D-printer – kun den rigtige til dine behov. Resinprintere excellerer i små, detaljerede modeller, mens FDM-printere er stærke på funktionalitet, volumen og brugervenlighed.

Vil du gerne undgå at vælge forkert? Så tag et kig i vores blogopslag Hvilken 3D-printer skal jeg vælge? eller FDM vs. resinprintere – og bliv klædt godt på til dit køb!

Tidligere
Kan man bruge papspoler i en AMS?
Emil Sahlin
Ejer og 3D specialist

Emil Sahlin

Emil Sahlin har siden 2012 været en markant skikkelse inden for 3D print teknologi i Danmark. Som en af landets første forhandlere har han spillet en central rolle i introduktionen og udbredelsen af 3D printere.

Emil er ejer af 3D Eksperten, hvor han dagligt yder professionel rådgivning og vejledning til kunder, og sikrer dem de bedste løsninger inden for 3D print. Læs mere om Emil her.